Det sker indimellem, at jeg bliver kontaktet af potentielle klienter, fordi de ønsker hormontilskud – og tror, at det er det, jeg arbejder med.

Du kan læse her, hvorfor det næsten er det modsatte af, hvad jeg gør. Som komplementær hormonterapeut finder jeg rodårsagen til hormonelle ubalancer og arbejder med tests og hele kroppens biokemi for at normalisere det – uden at tilføre hormoner.

Og det gør jeg, fordi det er den rigtige vej.

Antallet af klienter, jeg har mødt, som har taget hormontilskud via naturlige hormonterapeuter, der ikke har en dyb forståelse af hormonernes komplekse verden, eller hvordan hormonerne metaboliseres i kroppen, er skræmmende – og det kan være svært at rette op på.

Forstå mig ret, jeg ELSKER hormoner.

Men der er risici ved at give hormoner, også selvom de er bioidentiske.

Og vigtigst af alt – der er næsten altid en anden vej. Med få undtagelser: Primært overgangsalderen, men også lutealfaseinsufficiens samt nogle tilfælde af PMDD og endometriose – se herunder, hvordan man bør forholde sig.

Grundlæggende er det sådan, at du ikke har en chance for at vide præcist, hvor hormonerne havner, efter de er givet. Hormonerne omdannes groft sagt til hinanden.

Et hormon er ikke statisk. Det er ikke sådan, at du indtager et hormontilskud, og så forbliver det i den form.

Der findes noget, der kaldes steroidhormonsyntesevejen.

Det betyder grundlæggende, at alle hormoner dannes ud fra kolesterol – herunder kønshormoner og stresshormoner – og omdannes til hinanden via specifikke enzymer.

Figur 1: Hver oval er et hormon, hver pil er et enzym. Det er forskeligt hvor disse hormoner og metabolitter dannes i kroppen og det er derfor ikke så simplet som det kan se ud som på tegningen.

Lad mig komme med et klassisk eksempel, jeg ofte ser i praksis:

Hvis du er lav på DHEA – et "forhormon" – og du tilfører det, så forbliver det ikke DHEA. Det omsættes i kroppen (metaboliseres) til DHEA-S, hvis du har nok sulforaphane. DHEA-S er fint, da det er en inaktiv metabolit.

Men det omdannes også via enzymet 17-beta-hydroxysteroid dehydrogenase (17betaHSD) til androstenediol og videre til testosteron. DHEA har i sig selv en androgen effekt, men omdannes altså også til testosteron via steroidhormonsyntesevejen. Det er et problem, hvis du har symptomer på forhøjet testosteron.

Testosteron omdannes yderligere via enzymet aromatase til østron. Så hvis du allerede har et østrogendominansproblem som kraftige blødninger, PMS, endometriose eller lignende, vil dette kunne forværre tilstanden.

Så ja, du kan få mere energi og overskud fra DHEA, men du risikerer også at forværre dine hormonelle symptomer eller skabe nye problemer.

Et andet eksempel er østrogenmetabolitter:
Du tager østradioltilskud for at stimulere en cyklus i gang.
Hvis du er blevet målt lav i østradiol, kan det virke logisk at tilføre østradiol for at skabe en cyklus.

Men når hormoner bruges i kroppen, dannes metabolitter – nedbrydningsprodukter, der kan skabe problemer.

Det er ofte disse metabolitter, der skaber ubalancesymptomer, selvom det også kan være selve hormonproduktionen, der er i ubalance.

Dette gælder især ved PMS, endometriose, kraftige blødninger og menstruationssmerter.

Hvis din krop ikke nedbryder østrogenmetabolitter hensigstmæssigt, kan det øge risikoen for alvorlige tilstande som brystkræft og endometriose. Hvis du så tilfører østradiol (uanset om det er bioidentisk, naturligt eller syntetisk), øger du også mængden af metabolitter.

Så selvom du måske får gang i din cyklus, kan konsekvenserne være store.

Man løser ikke problemet ved blot at tilføre hormoner.
Desværre bruges både spytprøver og blodprøver (og nogle gange urinprøver som DUTCH-testen) til at måle hormonniveauer og bestemme, hvad der "skal tilføres." Men hvorfor er der mangel på det enkelte hormon?

Hvis det er et reelt fald i produktionen, som i overgangsalderen, kan tilskud være relevant. Men ofte er det et udtryk for et problem, der kan løses, eller et enzym, der kan hæmmes eller stimuleres.

Ofte ser jeg, at der blot tilføres nye hormoner eller højere doser for at udligne symptomerne – hvilket bare fører til en forværring.

Forskellen mellem bioidentiske og syntetiske hormoner er væsentlig.

Jeg foretrækker absolut de bioidentiske hormoner, men det ændrer ikke på, at de også skal udskilles og omdannes i kroppen præcis som syntetiske hormoner – og konsekvenserne samt ulemperne kan være de samme.

Syntetiske hormoner:
Disse hormoner er fremstillet i et laboratorium og ligner kroppens egne hormoner, men er ikke helt identiske. Det er dem, vi kender fra f.eks. p-piller, hormonspiraler og meget mere. De skal omdannes i kroppen til en brugbar form, og hvis man har svært ved at omdanne dem, får man ikke fuldt udbytte af dosen.

Bioidentiske hormoner:
Disse hormoner er identiske med kroppens egne hormoner og virker derfor ofte bedre og mere direkte. Men det fritager dig ikke for bivirkninger – det gør blot optagelsen lettere.

Bioidentiske hormoner bruges ofte som cremer, men det er vigtigt at vide, at hormoner, der optages dermalt (via huden), ikke altid kan indgå effektivt i kroppens processer, hvor de er nødvendige – især gælder det for progesteron.

Dermalt progesteron sætter sig primært på beta-progesteronreceptorer, som ikke i samme grad danner allopregnanolone som oralt indtaget progesteron.

Allopregnanolone er det stof, der giver den balancerende og afslappende effekt i hjernen, hvilket påvirker humør og koncentration.

Glandular ekstrakt:
Dette er tilskud af kirtelvæv fra dyr, som indeholder dyrets hormoner. Disse hormoner er bioidentiske for dyret og ofte de samme som menneskets hormoner.

Glandular ekstrakt bruges især i alternativ behandling af lavt stofskifte.

Det er kun lovligt for sundhedsdaglige person med receptrettigheder at udskrive alle slags hormoner, men du må gerne købe hormoner der ikke er på doping listen til eget forbrug.

Alligevel ser jeg kvinder der tager både kortisol og DHEA tilskud, trods det er på dopinglisten.

De alvorligste problematikker, der kan opstå ved hormontilskud, og hvor risikoen er større når forarbejdet ikke er gjort ordentligt, og hvor hormoner blot gives uden grundig vurdering, er:

• Øget risiko for brystkræft: Kan f.eks. ske hvis du har en tendens til at danne 4-hydroxy-østron-metabolitten, og du øger dine hormonniveauer, så denne metabolit også øges, så øger du din risiko for brystkræft. (2)

• Øget risiko for PMDD og endometriose: Kan f.eks ske hvis din 16-hydroxy-metabolit øges, så stiger risikoen for at udvikle PMDD og endometriose markant. PMDD-symptomer kan virke harmløse, men kan føre til meget sorte tanker, selvmordstanker og aggressiv adfærd. (3)

Jeg har også set kvinder, der har fået kronisk påvirkede binyrer, især efter høje doser DHEA og kortisol.

Andre symptomer, som jeg også mener er væsentlige at nævne, inkluderer:

• Angst
• Stress-lignende symptomer
• Søvnløshed
• Depressive symptomer
• PMS-symptomer
• Testosteron symptomer som hærvækst og hårtab.

Selvom progesteron er det hormon med færrest bivirkninger og færrest metabolitrelaterede konsekvenser, er det stadig et hormon og kan medføre problemer.

Det gælder især i følgende tilfælde:

Under graviditetsplanlægning: Hvis du tager progesteron før befrugtning, kan det gøre ægget mere sejt og vanskeligere at befrugte. Det betyder ikke at progesteron kan være super effektiv i fertilitetsbehandling efter befrugtningen til kort lutealfase (hvis årsagen ikke kan findes og behandles som jeg helst vil ;-) ) i samarbejde med din fertilitetslæge.

Styrtblødninger og pletblødninger.

Provera bruges både ved langvarig blødning og manglende blødninger.

Og til at forlænge lutealfasen.

Og derfor ved mange ikke at man kan opleve pletblødninger, meget kraftige blødninger og styrktblødninger.

Depressive symptomer: Selvom progesteron ofte siges at modvirke depressive symptomer, er der nogen, der oplever det modsatte. Dette ses især ved syntetiske former (1), men jeg har også set det påvirke PMDD og udløse cystisk akne i bioidentiske former.

Den primære undtagelse er efter overgangsalderen. Her danner du jo ikke selv hormoner længere. Så her kan tilskud absolut give mening. På den rette måde.

Men alt jeg skriver i denne artikel gælder stadig, så hvis du opsøger hormonbehandling, så er her din tjek liste til at sikre du gør det på den rigtige måde:

• Gå såvidt muligt få bio-identiske hormoner, udskrevet af en med autorisation (hvilke er svært, og udgør et paradoks i sig selv)

• Samarbejde med behandler der samtidig behandler rodårsager til ubalancer i din krop. Du kan ikke putte hormoner i en stress krop eller inflammationsfyldt krop uden bivirkninger.

• Sørg for ALDRIG at tage hormoner uden en DUTCH test er udført før, - og den skal ikke bare være udført, ubalancer er rettet op. Nogen tror det er en status test, der fortæller hvilke hormoner man mangler. Det er ikke tilfældet. Ubalancer skal rettes op først, før der tilføres noget.

• Sidst bør du altid tage DUTCH tests løbende for at sikre dine metabolitter opfører sig hensigstmæssigt - især østrogenmetabolitterne. Mindst 1 gang årlig er min anbefaling.

Der er få andre undtagelser:

Generelt skal du bekymre dig mindre om dette her, hvis du får hormonkortvarigt i forbindelse med lægelige behandling, som det f.eks er tilfælde ved fertilitetsbehandling. Men får du bivirkninger, kan det stadig behandles ved at behandle rådårsagen og teste hos fx en komplementær hormonterapeut, som mig.

Har du endometriose, PMS, PMDD eller andet du er bekymret for at kan forværres i fertilitetsbehandling, kan det absolut give mening at optimere, test og behandle rodårsager før.

I særlige tilfælde med lutealfaseinsufficens, endometriose eller PMDD der ikke kan komme i kontrol på anden vis og alt andet er prøvet.

Her gælder præcis samme forholdsregler som ved overgangsalderen.

Måske forstår du nu, hvorfor hormonernes verden er så kompleks, og hvorfor du skal være forsigtig med at tage hormoner – uanset om de er bioidentiske eller ej.

Hvis du skal tage hormoner, bør du altid få en grundig udredning med en DUTCH-test hos en kompetent behandler, så de underliggende ubalancer først bliver løst.

Rigtig god dag til dig!

Rigtig god dag til dig.

Mvh.

Marlene Dencker,

Komplementær hormonterapeut

& sygeplejerske