Alternativ fertilitetsbehandling handler om at finde naturlige og komplementære løsninger, der kan støtte din fertilitet – enten i stedet for eller samtidig med traditionel behandling.

Det jeg mener her er ikke alternative behandling som akupunktur og zoneterapi, men derimod et alternativ til dig der gerne vil gøre noget andet. Og det er ikke bare til dig der søger til alternativ til fertilitetsbehandling, men også til jer der vil optimere jer chancer samtidig med gængs fertilitetsbehandling.

Det skal altså ikke ses som en enten eller tilgang, men en helhedsorienteret tilgang, hvor vi arbejder med dinkrop, dens behov og de mulige bagvedliggende årsager til infertilitet.

Hvad kan du forvente?

• Forbedring af fertiliteten – naturligt og effektivt, både for kvinder og mænd
• Optimering af dine og din partners chancer for at blive gravide, uden at udelukke traditionel behandling
• Testbaseret behandling, som sikrer, at vi adresserer de rette faktorer i den rette rækkefølge

Mine principper som komplementær hormonterapeut bygger på functionel medicine, et international koncept, hvor vi dykker ned rodårsagen bag et problem og behandler det - istedet for at symptom behandle.

Jeg skal også sige at alt indenfor dette feltet er individuelt, og der aldrig er nogen garantier. Obligatorisk disclaimer.

Følgende er min mentale tjekliste, som er basis jeg altid notere mig og overvejer når jeg sidder med en klient:

Ægkvalitet

Ægkvalitet kan ikke måles.

Ægreserve kan måles, ved at måle AMH (anti müllersk hormon) i en blodprøve. OBS den kan være falsk høj ved PCO.

Men det kan ægkvaliteten ikke.

Ved meget påvirket ægkvalitet kan det ses ved IVF eller ICSI behandlinger, hvor ægget vil briste eller blive ødelagt, eller have meget svært ved at blive befrugtet.

En anden indikation kan være gentagne biokemiske aborter.

Men der findes ikke en egentligt måling.

I min vurdering af mine klienter, overvejer jeg altid om der er faktorer der kan påvirke ægkvalitet.

Det kan være:

kronisk inflammation, nedsat søvn, høj alder, livsstil elementer som ensidig kost, rygning, overtræning, stress, alkohol indtag. Men også flere andre elementer som toxiner, fx fra skimmel eller tungmetaller fra miljø (når relevant)

Nogle gange måler jeg også markører der kan sige noget om oxidativt stress - da det altid vil påvirke ægkvaliteten.

Sædkvalitet

Sædkvalitet kan måles bedre end ægkvalitet.
Den bedste måling af sædkvalitet er DNA fragmentering. Det udføres sjældent.

Det kan godt udføres i privat regi hvis man selv betaler for det.
Derfor anbefaler at selv ved let nedsat volumen eller let nedsat motilitet at man overvejer hvad der kan optimeres i forhold til fertilitet.

Der er mange elementer der påvirke sædkvalitet.
Testosteronniveua skal ikke undervurderes.
Mekanisk stress - det kan være sædevarme eller et cykelsæde.
Det kan være livsstilselementer nedsat søvn, rygning, overtræning, stress, alkohol indtagm miljøtoxiner .
eller kronisk inflammation.

Alder påvirke mænd mindre end kvinder, men påvirke absolut sædkvaliteten også. Desuden falder testsoteronproduktionen med alderen som også påvirke antal sædceller.

Jeg bruger ofte organiske syrer test og DNA tests til at vurdere hvad vi kan optimere hos mænd med påvirket sædkvalitet.

Det er dog vigtigt at sige, at det med sædkvalitete altid bør tænkes ind, og ikke kun når prøver er unormalt. Der er nemlig meget stor forskel på optimalt sædkvalitet og normalsædkvalitet både i antal/volumen og kvalitet/motilitet.

Ægløsning

Hvis du skal blive naturligt gravid, skal du have en ægløsning.

Der kan ligge meget bag manglende ægløsning.

Der kan være tale om cyklusforstyrrelse, lutealfase insufficiens, vitamin eller mineralmangel eller bare inflammations der driller nok til at hæmme ægløsning.

Både hvis man skal i fertilitetsbehandling eller hvis det skal foregår der hjemme, er det vigtigt at ægløsning sker.

Cyklusforstyrrelser

Cyklusforstyrrelse kan være fordi der ikke sker ægløsning, og man derfor kun får en nulstillingsblødning. Det kan ske fx ved lavt stofskifte, PCOS eller ved hypothalamisk amenore.

Der kan være tale om lutealfase insufficiens.

Men der kan også være andre cyklus forstyrrelser som påvirker fertilitet. Det kan være en tynd slimhinde opbygning eller andet.
Dette kan ses som længere eller kortere cyklus eller pletblødning.

Rodårsagerne kan være uendelig mange, men jo bedre der er ryddet op - jo nemmere bliver du gravid.

Ved PCOS er den hyppigste rodårsag selvfølgelig insulinresistens, som sørger for at tecacellerne i øggestokkene skifter fra primært at lave østradiol til primært at lave testosteron.

Ved lavt stofskifte der ikke er velreguleret er kroppens energidannelse så påvirket at ægløsning og progesterone dannelse er hæmmet. Rodårsagerne til lavt stofskifte kan være jidmangel, gentiske problemer med at omdanne T4 og T3, autommunitet og meget mere. Alt dette kan vi påvirke.

Lutealfase / lutealfase insufficiens

Noget af det vigtigste at sikre for at kunne blive gravid er at der er æglsøning. Og mange tror at så er alt godt.
Men for at holde på en graviditet er lutealfase ekstremt vigtigt.

Lutealfasen er den fase fra ægløsning og frem, og her dannes corpus luteam ("ægskallen") progesteron til at holde på en graviditet.

Men mange elementer kan påvirke progesterondannelse og lutealfasen.
Mulige rodårsager til lutealfase insuficciens kan være:

gentiske varianter der nedsætter progesteronrecptorernes følsomhed

lav stofskifte

mitokondrier der ikke fungere optimalt

B6 mangel.

Stress og kroniske inflammation skal man heller ikke undervurdere.

Man kan teste om ens lutealfase er lang nok og god nok, ved at se på ens morgen temperatur.
Da progesteron får kroppens grundtemperatur til at stige. Og så skal man huske ikke kun at se på om ægløsning sker, men og lutealfasen er lang nok. mindst 12 dage, gerne 14 dage skal der gå fra ægløsning til blødning.
Ellers giver det mening at få hjælp til at se på hvad der kan ligge bag.

Mitokondrie funktion:

Mitokondrierne skal danne ATP i cellernes indre. Dette er kroppens energi produktion.

Alt mulgit kan påvirke mitokondrierne.
Især ved nedsat sæd og ægkvalitet og lutealfase insufficiens er mitokondriernes funktion essentiellle at overveje.
Rodårsager til påvirke mitokondrie funktion kan være ting som jernmangel, manglende proteinindtag, vitaminer og mineraler der mangler - især b-vitaminer er meget vigtige, svampe overvækst i kroppen eller dysbioser kan også påvirke elementer i mitokondriernes funktion og meget meget mere.

Vaginalflora

Hvis man er uforklarligt barnløs, bør man altid overveje om vaginalfloraen kan spille en rolle.

Desværre viser ikke alle symptomer på at vaginalfloraen ikke er optimal.
Så hvis cyklus og lutealfase samt ægløsning bare sidder i skabet og der ingen tegn er på nedsat sædkcalitet, så kan vaginalflora være at overveje at se på, også selvom der ikke er andre symptomer en manglende graviditet.

Der florere og altid overvejelser omkring mulighed for kronisk inflammation, stress eller autoimmunitet samt genetiske styrer og svagheder når jeg vurdere hvad der kan optimere i alternativ fertilitetsbehandling.