Det sker der når du tager p-piller
Når du tager p-piller, hæmmer det din cyklus.
Mange tror desværre, at de har en normal cyklus, selvom de tager p-piller og der bare spærres for graviditet.
Men den cyklus, du oplever imens du tager p-piller, er fuldstændig kunstigt skabt.
Når du tager p-piller tager du kunstigt østradiol, som gerne skulle hæmme kroppens egen produktion af østradiol. Nogle gange hæmmes kroppens egenproduktion ikke, og du har altså både “dit eget” og det kunstige østradiol fra p-pillerne. Dette kan give nogle voldsomme bivirkninger som humørsvingninger mv.
Østradiol er vigtig for din cyklus, da det har flere funktioner, men især 2 funktioner er rigtig vigtige at forstå lige nu:
1. Midt i cyklus sker der en stigning i østradiol, som medfører en stigning i det lutherinserende hormon (LH i daglig tale). Dette skaber til sammen din ægløsning.
2. Til sidst i din cyklus sker der et fald i østradiol, dette fald stimulerer slimhinden i livmoderen til at udskilles og vi starter vores menstruation eller blødning.
Det er ikke så meget niveauet af østradiol, der er afgørende, men udsvingene.
Når du tager p-piller er niveauet af syntetisk østradiol ens i hele cyklus, og du får dermed ikke de udsving, der normalt vil styre både ægløsning og menstruation – når du holder pause med dine p-piller registerer kroppen et fald og din slimhinde vil udskilles i en blødning, dette er altså helt kunstigt skabt, og ikke udtryk for at du har en sund cyklus.
Hvorfor P-piller kan give PCOS
Først og fremmest så opstår PCOS pga af manglende ægløsning kombineret med højt androgent niveau (jvf. rotterdamkriterierne, se mere nedenfor).
P-piller har en delvist positiv virkning på PCOS, da de øger det protein, der binder kønshormonerne i kroppen.
Den syntetiske dosis af østradiol (som er det der er i p-piller) i blodet kan også delvist hæmme effekten af testosteron og dermed hjælpe en smule på symptomer på PCOS.
Men PCOS bliver ikke fjernet ved brug af p-piller, og det er slet ikke alle, der oplever at PCOS symptomerne mindskes.
En af årsagerne til, at p-piller kan give "post p-pille PCOS", er den effekt p-piller har på bæreproteinet SHBG.
Når man har meget bæreprotein i blodet er mange af ens hormoner bundne og dermed ikke aktive for cellerne, når man har lidt bæreprotein sker det modsatte, man har mange hormoner frit i blodbanen og dermed stor effekt på cellerne.
Et stop på p-piller kan sænke niveauet af bæreproteinet SHBG kraftigt, og det kan i sig selv give post p-pille PCOS – fordi du får mere frit testosteron i blodbanen meget pludseligt.
Hvis man yderligere bruger kombi p-piller med antiandrogen (som ofte bruges til PCOS eller ved acne), kan de endda forværre insulinresistens, og når du så stopper på p-piller, har du udover mindre bæreprotein også forværret din insulinresistens, og derved får du rigtigt mange symptomer. (Insulinresistens påvirker enzymerne, der omdanner og nedbryder kønshormonerne, så man danner mere testosteron, og dermed kan insulinreisstens give PCOS)
Sidst skal det nævnes, at der grundlæggende sker det, at de syntetiske hormoner i p-piller undertrykker dine egne hormoner i en grad, så du ikke få ægløsning.
Nogle kvinder går straks over i en normal cyklus, når de ikke længere tager p-piller, hos andre kan der gå lang tid før dine egne hormoner går i gang igen. Og denne forsinkelse er med til at skabe symptomerne på PCOS.
Normalt tager det op til 1 år fra du stopper til din cyklus er normal igen pga. disse forstyrrelser, og i denne periode, indtil din krop er i balance igen, kan du altså opfylde kriterierne for PCOS (husk det ER ikke PCOS men "bare" en midlertidig tilstand), men det skyldes dine p-piller. Det kaldes post p-pille PCOS.
Det kan udvikle sig til “almindelig PCOS”, men så længe det kun er midlertidig kan det kaldes Post p-pille PCOS.
Hvordan P-piller påvirker PCOS
PCOS opstår, når der er 2 ud af
3 symptomer, og sådan påvirker P-pille disse elementer.
Uregelmæssig cyklus eller helt udebleven cyklus.
Når p-piller har undertrykt dine egne hormoner, da du tog dem, er det ikke sikkert dine egne hormoner straks går i gang efter, at du er stoppet på p-piller. Derfor kan det ske, at du ikke har ægløsning og vil opleve uregelmæssig eller udebleven cyklus.
Tegn på androgent overskud (acne, hårvækst i ansigtet og kroppen eller hårtab på hovedet er de typiske gener)
Når du stopper på p-piller, kan der ske det her fald i bæreproteinet SHGB, som giver dig øget testosteron i blodet og dermed symptomer på androgent overskud.
P-piller kan også have forværret en insulinresistens, du måske havde i forvejen, eller du kan have taget på pga p-pillerne. Derfor kan du pludselig have en insulinresistens, som skaber en masse testosteron i kroppen, selvom det ikke var tilfældet før, at du tog p-piller.
Polycystiske ovarier målt på en scanning.
Dette er PCO delen af PCOS.
Der kan opstå PCO efter brug af p-piller, fordi at din ægløsning er hæmmet. Selvom ægløsningen er hæmmet, kan æggene godt modnes, men når de så ikke frigives som ægløsning, så opstår der disse ægblærer, som man ser ved PCO.
På den måde kan P-pille give dig alle symptomer på klassisk PCOS.
Ligesom ved andre typer PCOS, så er det ikke sikkert, at du oplever alle tre symptomer, men 2 ud af 3 symptomer er nok til at stille diagnosen.
Hvornår har du Post p-pille PCOS?
Det har du når der ikke er andre årsager (stress eller insulinresistens) til din PCOS, og din cyklus var normal, inden du startede på p-piller.
Det er vigtigt at vide, hvor man skal starte arbejdet med PCOS, derfor kan du teste din type her. (hvis du ikke allerede har gjort det)
Hvad kan du selv gøre?
Det gode ved Post p-pille PCOS er, at det ofte går over af sig selv, når kroppen finder sin balance igen.
Du kan dog godt udvikle andre PCOS former ud fra post p-pille PCOS, og symptomerne bliver ikke sjovere af, at de måske går væk af sig selv.
Der er noget du selv kan gøre:
- minimere stress
- minimere inflammation hvis du har det. Der kan være et hav af årsager, alt fra fødevarerintolerencer og allergi til genetik.
- du kan læse disse to artikler om c-vitamin og Q10-magi.
- du kan prioritere søvn højt, mangel på søvn kan påvirke kortisol og stressniveauer og øge inflammation.
Jeg håber, at du nu er lidt klogere på post p-pille PCOS, og hvis du har brug for rådgivning, er du altid velkommen til at kontakte mig.
Husk man kan gøre noget ved Post P-pille PCOS.
Kærligst Marlene
Om Marlene Dencker
Uddannet komplementær hormonterapeut med sygeplejerske baggrund.
Arbejder med cyklus PCOS og fertilitetsrådgivning
Følg med på instagram
Her poster jeg cases fra klienten og deler en masse nørdier i fertilitet og cyklusUddannet komplementær hormonterapeut med sygeplejerske baggrund.
Arbejder med cyklus PCOS og fertilitetsrådgivning
Gode tips og råd om PCOS
Cirka hver 14. dag udsender jeg gode råd og tips og trick til dig som kæmper med PCOS og fertilitetsproblemer.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit. Autem dolore, alias, numquam enim ab voluptate id quam harum ducimus cupiditate similique quisquam et deserunt, recusandae.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit. Autem dolore, alias, numquam enim ab voluptate id quam harum ducimus cupiditate similique quisquam et deserunt, recusandae.